Lyreskovskolen

Vi starter med at spørge hvad de har af regler i klassen. Indføre måske et par selv.

Introducere derefter emnet vand, vejr og klima for dem.

1. Gennemgå derefter programmet for i dag.

2. Derefter gennemgår vi emnet vand for dem.

Brainstorming. I grupper. (Bare bord og bord).

Gennemgå elevernes brainstorming.

1. Snak med eleverne om deres tanker omkring vand.

 Spørgsmål.

1. Hvad sker der, når vand koger?

   1. Det overgangen fra et stadium til et andet. I vands tilfælde er det så fra væske til damp, som foregår. (Det bobler og der kommer damp)

2. Hvorfor og hvornår bliver vand til damp?

   1. Alle væsker har et kogepunkt og det er det sted på temperaturskalaen, hvor det overgår til damp, eller fordampning. (100 grader for vand)

3. Er der vand i skyerne?

   1. Ja. Vand er i dampform (varmt). Det begynder og stige op af, skyerne bliver så dannet når der er 100% relativ fugtighed. Skyerne er så blevet dannet af det opsteget vand, da vandet roligt bliver afkølet. Og mætter derved luften.

4. Hvorfor regner det og hvorfor sner det nogen gange?

   1. Næsten al nedbørsdannelse forårsages af op­stigende luft. Når luften stiger til vejrs, bliver den afkølet, og på et tidspunkt vil den nå sit mætningspunkt. Hvis luften tvinges yderligere til vejrs, vil luftens vanddamp fortættes til små vanddråber – også kaldet skydråber eller iskrystaller.

   2. Nedbørsformen er afhængig af temperatur­forholdene i atmosfæren. Er der frostgrader hele vejen op gennem atmosfæren, falder nedbøren som sne. Er det over frysepunktet nær jordoverfladen, vil nedbøren gå over i tøsne, slud eller regn.

5. Kan man tørre tøj i frostvejr? 

   1. Ja, du kan godt tørre tøj i frostvejr. Temperaturen påvirker tøjtørringen, men er ikke afgørende for, om dit vasketøj bliver tørt, når du hænger det op udenfor. Det er i stedet mængden af fugt i luften. Temperatur- og vindforhold påvirker kun den tid, det tager at tørre tøjet.

   2. Varm luft kan indeholde mere fugtighed end kold luft. Men uanset hvilken temperatur luften har, er der en fysisk grænse for, hvor meget fugt luften kan indeholde. Bliver luften koldere end denne grænse træder fugt ud af luften som dis, tåge, dug, rim, regn eller sne. Grænsetemperaturen kaldes derfor dugpunktstemperaturen. Ligger luftens temperatur meget tæt på den kritiske dugpunktstemperatur, er luften næsten helt mættet med fugt. Hænger du vasketøj ud på en sådan dag, tørrer det kun meget langsomt eller slet ikke. Luften kan ganske enkelt ikke aftage fugten i tøjet.

Film.

1. Vand har en fast form hvad kalder vi den?

   1. Is.

2. Hvordan rensede naturen vandet?

   1. Ved at vandet siver igennem undergrunden, og så renser jorden vandet og giver det mineraler og smag.

3. Hvad var der sket med jorden hvis den ikke kunne rense vandet?

   1. Jorden var blevet forurenet.

4. Kunne man i gamle dage bare hente vandet op uden at rense det?

   1. Ja. Meget af grunden til at jorden er forurenet i dag er vores egen skyld. De forurenet ikke meget i gamle dage og kunne derfor bare drikke vandet direkte fra undergrunden.

5. Hvor henter vandværket vand fra?

   1. De henter det fra undergrunden i det der kaldes grundvandet.

6. Hvor mange liter vand bruger vi hver dag?

   1. 116.

      1. Kan i huske hvad vi brugte de 116 liter til?

         1. 8 liter til mad og drikke

         2. 88 liter til vask, bad og skylle ud.

         3. 12 liter til rengøring.

         4. 8 liter som klatter væk.

7. Hvor meget vand bruger en vandhane i døgnet som drypper en gang i sekundet?

   1. 3 liter i døgnet.

8. Hvor mange liter vand bruges der til slagtning af en gris?

   1. 500 liter

9. Hvor mange liter vand bruger en dansker om året?

   1. 42000 liter

10. Hvad måtte man ikke smide i sit toilet?

    1. Malingrester, terpentin, kemikalier og vatpinde.

11. Hun snakkede om at der er lande som ikke er lige så heldige som os danskere. Hvordan kan det være?

    1. Nogen lande har ikke den samme mulighed for at rense vandet lige så godt som os. Nogen lander putter endda klor i deres drikkevand for at rense det.

Snak med eleverne om vand.

1. Hvad bruger man vand til?

2. Vand i fast form kaldes (vand)is, og vand i gasform kaldes (vand)damp.

3. Vi bruger vand til at overleve.

4. (Lidt mere end en uge, hvis man ikke er kommet alvorligt til skade, og det ikke er for varmt) 60% af vægten hos en Mand er vand, 50% hos en Kvinde. (Husk at drikke rigeligt, specielt når vi træner). Hvorfor?

5. Hvor meget vand dækker jordens overfalde? 71% af jordens overflade. (Den blå planet).

6. Vandveje – f.eks. Verdenshav, hav, sø, vandløb – f.eks. (flod, å, bæk, kanal...), vådområde – f.eks. – grøft, dam, vandhul. Danmarks vandveje er åer, bæk og sø og vi er omgivet af havet.

7. Rensningsanlæg. (Vand i vandhanen) Hvad var det et rensningsanlæg gjord?

Læreforsøget.

1. Vi har 2 kopper og et gummi rør. Stil en ene kop højere end den anden, den kop der står på den høje afsats fylde man nu med vand. Vi skal nu have vandet fra den ende kop til den anden, kun ved hjælp af gummirøret og uden at røre kopperne.

2. Når vi har vist dem den ene måde man kan gøre det på kan de selv få lov til at eksperimentere med om der er andre måder at gøre det og måske lige afprøve den vi har vi vist dem.

Snak med eleverne om hvorfor at vandet kan gøre det, det gør i forsøget. Tegn evt. det på white boarded.

1. Eks.

Vand har en positiv ende og en negativ ende, så de er faktisk lige som en magnet, hvor at nord (den positive ende) og syd (den negative ende) føler sig tiltrukket af hinanden. Derfor kan vandet løber op af i røret, det forreste vand molekyle trække i det bagved og det trække så i den næste osv. Samtidig med at tyngdekraften har en stor betydning for at det kan lade sig gøre, da tyngdekraften trækker vandet ned af i røret og ned i det nederste glas.

Opgave/eksperiment.

1. Fortælle dem om vandmøller hvad bruger vi dem til og hvordan fungere de.

   1. Spørg dem hvad de ved og tegn imens på white boarded. Eks.

Udlevere papiret omkring opgaven hvor de skal lave deres egen vandmølle.

1. Snak med dem omkring deres opgave og hvad det er de skal i den.